Sagens behandling hos MidtAdvokaterne
Når vi hos os modtager en sag, der er startet for Retten, uanset om dette er ved, at du selv retter henvendelse, eller om vi får sagen tilsendt fra Retten, vil vi hurtigst muligt forsøge at få aftalt et møde, så advokaten og du kan komme til at tale om sagen, og så du hurtigst muligt får et overblik over, hvorledes din sag står, hvad der skal ske fremadrettet og vi hjælper naturligvis også med at søge om fri proces og retshjælpsdækning, hvis dette ikke allerede er gjort.
Der bliver typisk udarbejdet et processkrift i sagen. Et processkrift er et skriftligt indlæg i sagen hvori det skrives, hvad du ønsker, eksempelvis at du ønsker at bopælen for dit barn skal være hos dig fremadrettet eller at du ønsker den fælles forældremyndighed ophævet og at den fremover skal være hos dig.
Herudover indeholder processkriftet også en sagsfremstilling, hvor der gives en kort beskrivelse af dels dig og dine forhold, barnets forhold og også forholdet til modparten belyses, og kortfattet gives der et billede af, hvori uoverensstemmelserne består.
Dette bruger dommeren til at få et overblik over sagen inden der afholdes retsmøde.
Processkriftet sendes til Retten, og herefter vil der ofte blive berammet et tidspunkt for retsmøde, og nogle gange et telefonretsmøde.
Vi sørger altid for at holde dig løbende orienteret omkring sagens status og forløb.
kontakt
Loa Nedergaard Olsen
Advokat / Partner
Tlf nr. 96 60 64 44
Mobil nr. 21 22 65 19
lno@midtadvokaterne.dk