Ny retspraksis

16. februar 2022

Af advokat Jakob Fastrup, MidtAdvokaterne A/S, Ikast.

Frifundet for at køre for stærkt
En spritny afgørelse fra Retten i Århus viser, at der i alle sager i det danske retssystem, også færdselssager, foretages en nøje vurdering af sagens beviser og frifinder, hvis beviserne ikke er i orden.

Sagen drejede sig om en trafikant, der var målt til at køre for stærkt. Han var målt til en hastighed på 121 km/t på et sted, hvor der var skiltet med en hastighedsbegrænsning på 70 km/t. Dette giver normalt en betinget frakendelse af kørekortet, men da den pågældende i forvejen havde en betinget frakendelse, ville frakendelsen i dette tilfælde være ubetinget. Den pågældende havde brug for sit kørekort i forbindelse med hans arbejde, så det var en ret alvorlig sag for ham.

Det fremgik af sagens bilag, at målingen var foretaget med det såkaldte ”Police-pilot-udstyr”, der består af et udstyr med et stopur bygget sammen med en triptæller, og som så betjenes fra et efterkørende politikøretøj.

Den pågældende forklarede i Retten, at hans hastighed højst havde været 80-90 km/t og det var herefter betjenten, der havde foretaget målingen, tur til at forklare sig.

Betjenten forklarede nu, at målingen var foretaget med laser, og at han den pågældende dag var ”stophold”. Altså en forklaring, der ikke stemte med politirapporten. Jeg spurgte ham herefter, om han overhovedet kunne huske den pågældende måling, hvorefter svaret var, at det kunne han ikke, da det var mere en 2,5 år siden.

Efter nogle mislykkede forsøg fra anklageren på, igennem oplæsning af politirapporten for politiassistenten, at få hans hukommelse genopfrisket, frifandt byretten med den begrundelse, at beviserne ikke havde ”den fornødne sikkerhed”.

Jeg er naturligvis, ligesom min klient, meget tilfreds med afgørelsen, der viser, at Retten holder fanen, når det gælder bevisbedømmelsen.

Kan politiet rette en fejl, de har begået til skade for en borger i god tro?
En anden, ligeledes spritny afgørelse denne gang fra Vestre Landsret, viser, at hvis politiet giver en borger en ”berettiget forventning” om en bestemt sanktion, så fanger bordet. Selv om sanktionen er forkert, kan dette ikke senere rettes til skade for borgeren. Den pågældende havde kørt i påvirket tilstand i en sådan grad, at han stod til en betinget frakendelse af kørekortet. Da han ikke havde haft sit kørekort i tre år, burde han derfor efter loven at være idømt et såkaldt kørselsforbud.

Imidlertid modtog den pågældende, der ikke havde kendskab til disse regler, en tilkendegivelse fra politiet hvoraf fremgik, at politiet ville have ham til at acceptere en betinget frakendelse og betale en bøde. Han underskrev denne og modtog også efterfølgende en kvittering fra politiet. Han fik herefter et arbejde, der gjorde det nødvendigt med et kørekort, og gik i gang med at finde en kørelærer til lidt undervisning inden den orienterende køreprøve, som han regnede med at skulle op til for at beholde sit kørekort.

Politiet opdager fejlen
Herefter nogle måneder senere fik han imidlertid et nyt brev fra politiet, der nu havde opdaget fejltagelsen. Han blev bedt om at se bort fra tilkendegivelsen og i stedet acceptere et kørselsforbud. Dette ville formentlig koste ham jobbet, så han kontaktede i stedet mig som advokat og sagen blev indbragt for Retten. Retten i Herning gav politiet medhold, og gav ham kørselsforbuddet. Begrundelsen herfor var, at dette var denne afgørelse, som han, i henhold til loven, skulle have haft i første omgang.

Landsrettens afgørelse
Denne afgørelse blev herefter anket til Landsretten, og Vestre landsret har netop slået fast, at bordet fangede for politiet: som Landsretten blandt andet udtaler, så ”har tiltalte haft en berettiget forventning om, at sagen var afsluttet med vedtagelsen af bøden og den betingede frakendelse af førerretten”. Der skete herefter frifindelse for anklagerens påstand om kørselsforbud, og statskassen blev pålagt at betale omkostningerne for både byret og landsret.